- väg
- substantiv
1. vej, bane, sti
Sänk hastigheten på vägarna under vinterhalvåret
Sæt farten ned på vejene i vinterhalvåretVägen upp till herrgården har snöat igenunder natten
Vejen op til herregården har sneet til i løbet af natten2. strækning, retning m.m.3. middel, metodeNya vägar inom språkforskningen
Nye veje (metoder) inden for sprogforskningenSammensatte udtryk:flyktväg; gångväg; återväg
flugtvej; gangsti; tilbagevejSærlige udtryk:Bana väg för någon/något, jämna vägen för något
Bane vej for nogen/noget, jævne vejen for nogetGå vägen
Gå godt, lykkesGå den långa vägen
Arbejde længe og hårdt for at få succesGå sina egna vägar
Gå sine egne vejeHa vägarna förbi
Være på vej et sted hen samtidig med at man aflægger et besøg undervejsHitta (finna) en väg ut
Finde en løsning på nogetKomma i väg
Komme afstedMärkas lång väg
Mærkes tydeligtMötas på halva vägen
Mødes på halvvejenVara i vägen
Være i vejenDet gick vår väg
Det gik som vi villeDet syns på lång väg (på långa vägar)
Det ses på lang afstandInte på långa vägar, inte på långt när
Slet ikke, ikke tilnærmelsesvisI väg med dig!
Afsted med dig!, Gå nu!Något i den vägen
Noget i den retning, noget lignendePå laglig väg
På lovlig vis, med lovlige midlerPå väg utför
På vej ned ad bakke, i skredUr vägen!
Af vejen!, Væk!Vid vägs ände
Ved vejs endeAlla vägar bär ill Rom
Alle veje fører til Rom, man kan nå målet på mange måder
Svensk-dansk ordbog. 2014.